Hvad du faktisk finder i et dansk byggeri (ud over asbest)

Asbest får al opmærksomheden, fordi vi alle ved, asbest er farligt. Men en typisk dansk ejendom fra 1950'erne–1980'erne har 6–8 problematiske stoffer, ikke ét. Her er gennemgangen i den rækkefølge, de typisk dukker op i en miljøkortlægning, og hvordan vi håndterer dem på pladsen.

Hvorfor en kortlægning næsten altid finder mere end forventet

Bygningsreglementet (BR18) kræver miljøkortlægning, før der nedrives mere end 10 m³ bygningsaffald. På papiret er det en formalitet. I virkeligheden er det den vigtigste rapport, der bliver skrevet om jeres ejendom. En grundig kortlægning afdækker stoffer, ingen havde en rimelig grund til at mistænke, og den styrer hele logistikken bagefter.

Vi gennemgår her de stoffer, vi ser oftest, og hvordan reglerne om dem typisk hænger sammen. Der findes flere. Denne liste er hverken udtømmende eller en juridisk vejledning. Men den dækker det, en bygherre på Sjælland realistisk kan forvente at høre om i en miljørapport.

PCB — den klassiske 1950–1977

Polychlorerede biphenyler blev brugt som blødgører i fugemasse, gulvmasse og kondensatorer i lysstofarmaturer fra omkring 1950 til 1977, hvor stoffet blev forbudt. Det betyder ikke, at PCB forsvandt. Det sidder stadig i fugerne mellem betonelementer på tusindvis af danske ejendomme. Det smitter også af på beton og andet materiale i nærheden, så når vi nedriver en ejendom med PCB-fugemasser, er det ikke kun fugen, der skal håndteres som farligt affald.

Det at finde PCB ændrer hele logistikken. PCB-affald skal til særskilt godkendt anlæg, sortering på pladsen kræver indpakning i lukkede containere, og der er rapporteringspligt til kommunen. Den danske PCB-handlingsplan fra 2011 er afsluttet, men reglerne lever videre i Affaldsbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets bekendtgørelser om persistente organiske miljøgifte.

Hvor finder vi PCB i praksis

• Fugemasser mellem facadeelementer (typisk grålig, gummi-agtig)
• Mellem terrazzo-fliser og rundt om vinduesrammer
• Gulvmasse i gymnastiksale og industribyggeri
• Kondensatorer i ældre lysstofarmaturer (forbudt fra 1986, men stadig i drift mange steder)
• Maling og lim brugt på beton fra perioden

Bly — maling, vinduer, blytinker

Bly i maling var helt almindeligt frem til 1990'erne, og det findes på væsentligt flere indvendige overflader, end de fleste tror. Vinduessmig og dørkarm er klassikerne, men også radiatorer og rør på loft og i kælder kan være malet med blymaling. Hvis bygningen er fra før 1990 og malingen er let afskallende, er en blyprøve en lille investering.

Bly er også fysisk til stede som materiale, blytinker omkring tagbrønde, blyforinger på vinduessmig (især på fredede og bevaringsværdige bygninger fra før 1950), og blyholdige loddesamlinger på gamle vand- og varmerør. Alle dele skal sorteres pr. fraktion og afleveres til godkendt modtager.

Reglerne om bly-arbejde er reguleret af Arbejdstilsynet. Også her gælder krav om luftmålinger, personlige værnemidler og indkapsling, hvis der er risiko for støvspredning ved fjernelse.

Klorparaffiner — PCB's afløser

Da PCB blev forbudt i 1977, skulle byggebranchen bruge en ny blødgører til fugemasser. Svaret blev klorparaffiner, særligt de korte, SCCP. De bruger samme byggetekniske sted (fuger mellem betonelementer, fuger ved vinduesindfatninger), men kemien er anderledes. De korte klorparaffiner blev i 2017 reguleret som "persistente organiske miljøgifte" under Stockholm-konventionen og er i dag forbudt i nye produkter.

I praksis betyder det, at en bygning fra 1980 eller 1990 stadig kan have problematiske fugemasser. Hvis kortlægningen ikke screener for klorparaffiner, bliver det ofte overset. Vi anbefaler altid prøveudtagning til klorparaffiner i fugemasser fra 1977 og frem, særligt i industri- og institutionsbyggeri.

Tungmetaller — krom, kviksølv, cadmium

Udover bly er der en række tungmetaller, der dukker op i ældre danske bygninger. Krom findes i imprægneret konstruktionstræ og i pigmenter i ældre maling. Kviksølv findes i lysstofrør, ældre termostater og afbrydere, og i forhold til mængden er kviksølv et af de mest restriktive stoffer at håndtere. Cadmium ses i pigmenter og i visse ældre lodde-legeringer.

Tungmetaller skal ofte sorteres i finere fraktioner end fx beton, fordi en lille mængde kviksølvholdigt affald kan kontaminere en hel container, hvis det ikke håndteres separat. Det er en af grundene til, at nedrivningsrækkefølgen er så vigtig: lysstofrør og termostater ud først, før hovednedrivningen begynder.

Imprægneret træ — krom, kobber, arsen

Konstruktionstræ fra 1970'erne–1990'erne er ofte trykimprægneret med CCA (krom-kobber-arsen). Det blev brugt i alt fra carporte til tagspær til skure. Imprægneringen blev reguleret tilbage i 2003, men træet sidder stadig i tusindvis af bygninger. CCA-træ skal sorteres for sig og må ikke afbrændes på pladsen. Det er en af de typiske fejl, vi ser, når mindre nedrivninger ikke er håndteret professionelt.

Skimmel og fugtskader

Skimmel er ikke et "farligt stof" på samme måde som asbest eller PCB, men det optræder ofte sammen med dem, fordi en bygning, der har fået lov at trække vand i en lang periode, ofte også er en bygning, hvor man har sløset med løbende vedligehold. Skimmelsanering kræver indkapsling og personlige værnemidler, og skimmelramt materiale skal håndteres så det ikke spreder sporer under nedrivning.

Vi noterer altid skimmel i den indledende besigtigelse, fordi det ofte ændrer rækkefølgen i nedrivningsplanen. Skimmel-områder håndteres tidligt og under indkapsling, ikke til sidst, når støvet alligevel flyver.

Mineraluld, formaldehyd og bromerede flammehæmmere

Mineraluld er ikke kræftfremkaldende efter de skærpede produktnormer fra 1997, men ældre uld kan være det. Vi screener for produktionsår, hvis vi er i tvivl. Formaldehyd findes i visse ældre spånplader og lim. Bromerede flammehæmmere ses især i isoleringsmaterialer og elektroniske komponenter. Også her gælder, at en del er reguleret som persistente organiske miljøgifte og kræver særskilt håndtering.

Den typiske 1970'er-ejendom

For at gøre det konkret: forestil dig en helt almindelig erhvervsejendom i to etager fra 1972, med betonelementer, vinduer fra opførelsen, et fladt tag med tagpap, en kælder med varmecentral, og lysstofarmaturer i lofterne. Hvad ville en miljøkortlægning typisk finde?

• PCB i fugemasser mellem betonelementer og rundt om vinduerne
• Asbest i tagpap, evt. i ventilationskanaler og rør-isolering
• Bly i den oprindelige maling indvendigt
• PCB-kondensatorer i lysstofarmaturer fra opførelsesåret
• Kviksølv i de ældste termostater
• CCA-træ i evt. udvendige byggekomponenter
• Plus måske klorparaffiner, hvis fugerne er fornyet i 1980'erne

Det lyder voldsomt, men det er den helt almindelige status for en ejendom af den alder. Forskellen mellem en god og en dårlig nedrivningssag er ikke, om disse stoffer findes; det er, om de er kortlagt, før graveskeerne starter.

Det vi gør, som ofte ikke er normen

På de fleste sager er det realistisk at få overblik over stoffer-billedet med 8–15 prøver, fordelt strategisk mellem rum, etager og byggekomponenter. Vi vurderer prøvepunkter sammen med en akkrediteret rådgiver og tager flere prøver, hvis prøveresultaterne fra første runde peger på, at noget mangler.

Den ene investering, vi anbefaler ud over loven, er screening allerede i tilbudsfasen, før udbud, ikke efter kontraktindgåelse. Det er tidligere, end mange bygherrer plejer. Men det betyder, at udbudsprisen er rigtig, og at ingen entreprenør kan komme med "nyfundne stoffer som ekstraarbejde" tre uger inde i sagen. Den 50–100.000 kroner det koster at lave grundig screening tidligt, sparer ofte mange gange beløbet i ekstraregninger og forsinkelser senere.

Hvor man kan læse mere

• Miljøstyrelsen (mst.dk), vejledning om bygge- og anlægsaffald, PCB og kemiske stoffer.
• Arbejdstilsynet (at.dk), bekendtgørelser om asbest, bly og kemiske stoffer på arbejdspladsen.
• Bygningsreglementet (BR18) § om kortlægning før nedrivning over 10 m³.
• Affaldsbekendtgørelsen, sortering og bortskaffelse pr. fraktion.